Små tilbagefald er almindeligt
De fleste vil undervejs i genoptrapningen falde i små faldgruber, der kan forværre tilstanden. Små tilbagefald er ikke så bekymrende. Men det er afgørende at få stoppet op og justeret.
De hyppigste faldgruber er:
- at falde tilbage i gamle vaner
- at give for tidligt slip på sine hjælpsomme metoder
- at overvurdere, hvor meget man egentlig magter
Det er let at blive overbelastet
Måske trapper man for hurtigt op, fordi man ønsker sig tilbage til ”det normale”, altså alt det, man kunne klare, før man blev stressramt.
Ofte vil det dog desværre give bagslag og føre til overbelastning. Man risikerer tilbagefald og at bedringen forhales.
Den hurtigste vej tilbage er at holde sig inden for sin realistiske grænse, hvor man ikke forcerer genoptrapningen.
Måske har du overpræsteret i lang tid?
Mange ønsker sig tilbage til at kunne magte alt det, som de magtede før stress, altså ”den gamle normale”. Måske kunne man før stress klare en tætpakket kalender, uden pauser.
Men overvej om dit ”gamle normale” reelt indebar, at du overforbrugte dig, måske igennem mange år? Måske præsterede du 110%?
Hvis det er tilfældet, kan det det være nødvendigt at nedjustere dine forventninger til dig selv, så du i stedet arbejder ud fra den ”nye normal”.
Respekter den ’nye normal’
Forsøg at:
- respektere hvad du magter lige nu
- overholde den nye grænse
- respektere den ”nye normal”
