Opstart sker gradvist
Når man skal vende tilbage til arbejdet efter stress, sker det med en gradvis optrapning. Dvs. lidt som en trappe, hvor man gradvist øger i hhv. timer og opgaver.
Lav en plan med din leder
Først har man typisk sygesamtaler med sin arbejdsplads. Her drøfter du og din leder, hvordan du bedst hjælpes gradvist tilbage. Du og leder bør udarbejde en detaljeret plan over dine opgaver, timer og rammer - helst et godt stykke tid inden du begynder på arbejde.
Uden en plan, kan du komme til at øge hurtigere i belastning end du faktisk kan klare.
Se planen som et udkast
Planen bør betragtes som et udkast, og skal kunne justeres ved behov. Det er altså ikke, hvad der står på papiret, som vejer tungest, men hvordan du faktisk har det, og om det er realistisk at øge.
Aftal faste evalueringer med din leder hver eller hver anden uge, hvor I evaluerer, hvad der fungerer og ikke fungerer på aktuelle trin. Justér ved behov.
Evalueringen med din leder kan fx tage udgangspunkt i denne skabelon med hjælpespørgsmål:
I næste video får du rådgivning om, hvordan du konkret kan tilrettelægge din genoptrapning af timer, opgaver og rammer.
Bed en fagperson vurdere stresssymptomerne
Vær opmærksom på, at disse principper gælder for stressramte med moderate stresssymptomer. Ved milde eller svære tilfælde ser principperne typisk anderledes ud.
Andre tilstande (fx angst, depression, smerter, hormonsygdomme eller senfølger) kan give symptomer som ligner stresssymptomer, men de skal måske håndteres anderledes.
Husk, at det er en fagpersons opgave at vurdere, om du har moderate stresssymptomer.