Til dig med stress og angstsymptomer

Angst skal takles anderledes end stress

Som stressramt kan man opleve angstsymptomer. Hvis angsten fylder meget, vil det være en god idé at vide lidt om angst. Angst skal nemlig tackles anderledes end stress.

Symptomer på stress, fx koncentrationsbesvær og søvnproblemer, aftager typisk med ro og aflastning. Hvis du har angstsymptomer, hjælper tid og restitution ikke ret meget, så her gælder det altså ikke bare om at være sygemeldt længe nok, før symptomerne aftager af sig selv.

Angstsymptomer kan fx være:

• Hjertebanken
• Svimmelhed
• Sveden
• Vejrtrækningsbesvær
• Trykken for brystet
• Mundtørhed
• Katastrofetanker
• Rysten eller snurren

Angstsymptomer er ikke farlige

Angstsymptomer kan føles kropslige. De kan virke voldsomme, men de er ikke farlige. Angst er en naturlig mekanisme, der igennem evolutionshistorien har sikret menneskets overlevelse.

Hvis mennesket mødte en tiger eller et andet rovdyr, så reagerede kroppen automatisk, fx ved at pumpe adrenalin rundt i kroppen og gøre vejrtrækningen hurtigere, for at mobilisere energi til at flygte eller kæmpe.

I dag kommer mekanismen til udtryk i krævende eller ukendte situationer. Fx en eksamen, hvor kroppen forbereder sig på ekstra indsats.

Tanker kan gøre angsten værre

Angsten stiger, jo tættere vi kommer på det, der føles farligt. Faktisk kan blot tanken om det farlige få angst til at opblusse.

Hvis du har stress, kan hjernen forbinde bestemte situationer eller steder med fare, fx en arbejdsbygning eller et møde med Jobcentret.

Lad os se på, hvordan angsten kommer til udtryk via et eksempel med Lone, der har stress og angstsymptomer. Lone skal til sygefraværssamtale på arbejdet og får katastrofetanker som: "Hvad nu, hvis de fyrer mig?" eller "Hvad nu, hvis jeg græder?"

Angst kan føre til undgåelsesadfærd

Disse tanker får angstsymptomerne til at blusse op. Lone får lyst til at undgå samtalen. Det er en typisk reaktion ved angst, som kaldes undgåelsesadfærd.

Undgåelsesadfærd kan give kortvarig lindring, men forstærker angsten på længere sigt, fordi den bekræfter Lones frygt for ikke at kunne håndtere situationen.

Løsningen er at nærme sig det angstprovokerende

Selvom det virker grænseoverskridende, er løsningen i stedet gradvist at nærme sig det angstprovokerende. Det skal ske på en kontrolleret måde, som kaldes gradvis eksponering.

Se næste video for hjælp til at håndtere angsten, når du skal tilbage på arbejdet.

Angst takles bedst ved gradvis eksponering

For stressramte med mange angstsymptomer skal genopstarten designes derefter.

Angst takles generelt bedst ved teknikken gradvis eksponering, hvor man gradvist nærmer sig det angstprovokerende. Det kan dog udløse flere katastrofetanker og symptomer, så inden du går i gang, skal du have trænet at anvende beroligende teknikker som åndedrætsøvelser, beroligende musik el. lign.

Start med det mindst angstprovokerende

Før du vender tilbage til arbejdet, skal du og leder først definere, hvad der er angstprovokerende, og hvad du gerne vil kunne igen. Del målet op i mindre delmål, som rangeres med de mindst angstprovokerende trin først.

Når du skal i gang med at udføre planen i praksis, starter du med det, som du oplever som mindst angstprovokerende, hvorefter du arbejder dig gennem de gradvist mere angstprovokerende trin.

Ved hvert trin udfører du dine beroligende teknikker op til og undervejs. 

Eksempler på mål kan være at komme ind ad døren på arbejdet uden angst eller at kunne varetage borgerkontakt alene.

NB: Sørg for at dit arbejde er sikkert

Vær opmærksom på, at gradvis eksponering ikke er hensigtsmæssig, hvis der er risiko for vold, trusler eller mobning på arbejdspladsen. Sørg for, at forholdene er sikre, inden du begynder. Tal med en fagperson, hvis du er i tvivl.

Gradvis eksponering varer typisk et par uger

Gradvis eksponering varer typisk de første par uger af opstarten, hvorefter du kan gå over til en mere almindelig genopstartsplan, som vist i videoerne om opstart på arbejde efter stress.

Eksponering er hårdt, hold ud!

Eksponering er hårdt og krævende. Du kan blive fristet til at udskyde det eller kun at tage meget små trin. Man bør dog ikke trække det unødigt i langdrag, da det kan gøre det sværere. Undgå at vende tilbage.

Bed om opbakning

Disse er de generelle principper. Hvis du har brug for mere konkret rådgivning ift din unikke jobfunktion eller symptomer, er det en god idé at opsøge en relevant fagperson.

Det kan også være en god idé at fortælle din leder, kolleger og familie om planen, så de kan støtte dig.

Din leder kan hjælpe dig ved at :

• Give tæt opfølgning og afklaring af spørgsmål
• Skabe forudsigelige rammer og minimere ændringer
• Gøre aftaler tydelige og konkrete
• Afklare fakta og afvæbne bekymringer
• Skabe mulighed for, at du kan benytte beroligende teknikker